Korte tommelfingerregler til SEO
Husk at formatere siden korrekt. Brug kun én overskrift pr. side (altså hovedoverskrift; du kan sagtens have flere underoverskrifter). En overskrift forstås som tagget <h1>, og underoverskrifter som <h2> og fremefter.
Google og andre søgemaskiner kigger også på selve teksten på siden. En tommelfingerregel er, at de første 50 ord på siden skal indeholde de søgebegreber, du gerne vil have, folk finder din side på.
Få folk til at linke til dig. Jo flere, der linker til dig; jo mere synes søgemaskinerne, at din information er værdifuld.
Hvis du får omtale på blogs eller diskussionsfora har det god værdi, og det gør ikke noget, at du selv starter diskussionen. Men pas på med at være for anmassende med din reklame, for det kan give bagslag.
Hold ikke igen med at linke selv. Hvis du har links ud til verden fungerer din side som en god informationscentral. Hvis du har links til artikler, debatter, produktanmeldelser eller videre information af anden art, så er du med til at styrke forbindelserne på internettet - og det belønner søgemaskinerne dig for.
Man kan gøre en ekstra indsats ved at tilmelde sin webside til forskellige on-line link-kataloger, men det er en tidskrævende og møjsommelig opgave. Og det er her, de fleste vælger at opsøge en professionel SEO-ekspert, der ikke kun kan klare opgaven hurtigt og effektivt, men sørger for at følge op og vedligeholde disse links.
|