00
 
 

Fra idé til...

Den røde tråd

Vi snakker meget om "den røde tråd" når vi laver design. En virksomhed har mange ting i omløb: der uddeles visitkort; der sendes breve på brevpapir; der findes en hjemmeside ... og så videre.

Som modtager skal man øjeblikkeligt kunne se hvem afsenderen er. Og det skal afspejles i udseendet hvem afsenderen er og hvad de står for.

Det er her, den røde tråd er vigtig. Vi kan hjælpe med at holde styr på de mange elementer. Og vi kan lave en designguide til jer, så der aldrig mere er tvivl om hvordan designet skal anvendes.
 

1) Få tanken

Måske er I en nyopstartet virksomhed, der skal have lavet jeres første papirlinje. Måske er I en etableret virksomhed, der skal have mere sammenhæng i jeres udtryk.

Hvor mange delelementer af jeres samlede udtryk har I?
  • Brevpapir?
  • Visitkort?
  • Foldere/pjecer?
  • Notatpapir?
  • Word-skabeloner?
  • Hjemmeside?
  • Intranet?
  • Konvolut-stickers?
  • Facadeudsmykning?
  • ... meget mere?
 

2) Fortæl os om dine visioner

I har sikkert gjort jer nogle tanker i virksomheden om hvad I vil have - og hvad I ikke vil have.

Måske har I i forvejen nogle designregler til jeres gamle papirlinje. Måske har I specifikke ønsker til den nye designguide, eller måske vil I give os frit spil.

I hvert fald skal vi snakke om det, så vi er helt på samme side. Det kan enten foregå via telefon, e-mail eller et personligt møde.
 

3) Vi samler elementerne

Vi samler op på de elementer, der indgår i jeres papirlinje. Ud fra vores samtaler fastsætter vi designregler, som samles i det dokument, vi kalder DesignGuiden.
 

4) DesignGuiden udarbejdes

Når reglerne er fastlagte udarbejder vi en grafisk opstilling af dem. Det bliver til et opslagsværk, som medarbejdere i jeres virksomhed kan bruge når der opstår tvivl omkring, f.eks.:

  • Placering af logo
  • Anvendelse af farver
  • Forskellige skrifttyper, der skal bruges
  • ... o.lign.
 

5) Aflevering

Jeres virksomhed får leveret en DesignGuide i det format, I ønsker. Det kan være ...
  • En on-line udgave, der eksisterer på jeres hjemmeside/intranet
  • En interaktiv PDF, hvor de forskellige afsnit krydsrefererer hinanden
  • En standard PDF
  • Som fysisk tryksag

 
 
Identitet & Design AS · Tlf: +45 43 71 25 25